Kriterier for kompetence-portfolier

EPC-kriterierne for portfolie-arbejde anvendes tilsvarende for Europæiske Kompetence-Portfolier. Derudover gælder følgende kriterier;

  1. Kompetencevurdering er frivillig og individuel.
  2. De aktiviteter fra elevens side som vurderingen baseres på, stammer fra de portfolie-dokumentationer som eleven vælger at lade indgå. Udvalget bør være repræsentativt for elevens arbejde, og eleven skal begrunde valget.
  3. Eleverne er frit stillede til at udforske og bruge individuelle kompetencesæt og kompetencekriterier. Eleverne bør meddele hvordan de forstår de kompetencesæt de vælger, og om muligt forklare hvorfor de har valgt dem. Det kan være nyttigt at referere til de Europæiske Nøglekompetencer for Livslang Læring (se fodnote [6]) eller andre kompetence-evalueringsmodeller
  4. Elevens kompetencevurdering følger fem basis-skridt:
    • Udvalg Eleverne vælger de handlinger, opgaver eller aktiviteter fra deres portfolio som de mener er relevante og frugtbare i forbindelse med en kompetencevurdering.
    • Beskrivelse Eleverne beskriver omhyggeligt og detaljeret alt hvad der er nødvendigt for at skabe et levende billede af den aktivitet som er genstand for portfolien.
    • Vurdering Eleverne analyserer den beskrevne aktivitet, idet de skriver en liste over alle vigtige skridt og aktiviteter der var nødvendige for at udføre denne aktivitet. Disse aktiviteter analyseres med henblik på indicier på, vidnesbyrd om og beviser på tidligere erhvervet viden, færdigheder og holdninger.
    • Konklusion Eleverne konkluderer hvilke kompetencer der kan afledes af den aktivitet der er valgt og beskrevet i skridt 3.5.
    • Evaluering Eleverne vurderer til hvilket niveau kompetencerne er udviklet ved hjælp af en individuelt formuleret eller en standard-kompetencevurderings-model og forklarer deres konklusioner og bedømmelser.
  5. Vejlederens (eller en tredje persons) evaluering skal tage udgangspunkt i elevernes vurdering og dertil udelukkende benytte forud aftalte kriterier, som udtrykkeligt benævnes i portfolien.
  6. Den Europæiske Kompetence-Portfolio skrives og redigeres af eleven, som også afgør om den skal indeholde feedback fra en anden evaluator.


Kriterier for portfolier på grundlag af kompetence-certifikater

Kompetence-certifikater skal være i overensstemmelse med ovenstående kriterier for kompetence-portfolier og med kriterierne for portfolie-certifikater. De skal underskrives af eleven og vejlederen og underskrives og stemples af en repræsentant for skolen. Vejlederen må kun underskrive certifikatet hvis han/hun konkluderer at elevens vurdering giver et dækkende billede af elevens kompetencer. Skolerepræsentantens underskrift og stempel forudsætter overensstemmelse med EPC-kriterierne.

“The portfolio-jungle is an exciting place for learner and teacher survival training – and a perfect place to play hide and seek as well.”

(T. Koch)