Kriterier for EPC

Et Europæisk Portfolie-Certifikat certificerer at en given portfolie-opgave lever op til EPC-kriterierne, og giver et overblik over portfoliens indhold og bedømmelsen af den. Certifikatet udstedes af skolen og certificerer såvel formelt som ikke-formelt portfolie-arbejde fra elevens side.

Et Europæisk Portfolie-Certifikat skal indeholde fyldestgørende tekster jævnfør følgende:

KRITERIER UDDYBNING
1. Rammerne for opgaven i undervisnings-sammenhængen gives af skolen og formuleres af skolen, læreren eller vejlederen, inkl.
  • om opgaven var obligatorisk eller frivillig
  • opgavens særlige betydning med hensyn til indhold, metoder og pædagogiske mål, inkl. information om hvad der kan forventes opnået af viden, færdigheder, holdninger og kompetencer gennem projektet i forhold til det fag det drejer sig om.
Skolen giver en beskrivelse i det omfang rammerne for opgaven defineres af skolen. Denne beskrivelse kan bortfalde hvis eleverne selv definerer rammerne for opgaven, eller det kan være en detaljeret beskrivelse fra skolens side, med eller uden information om pædagogiske mål (evt. læreplan).
2. Elevens egen projektbeskrivelse indeholder (så vidt muligt):
  • projektets titel og emne
  • tid, sted og varighed
  • elevens hensigter og mål med opgaven, med fokus på grunden til at han/hun valgte netop dette emne
  • elevens håb og forventninger til udbyttet i form af viden, færdigheder, holdninger og kompetence.
Selvom skolen har givet en detaljeret beskrivelse under 1., vil hver enkelt elev følge sin egen læringsbiografi, som er bestemt af håb og forventninger, synspunkter, interesse(og desinteresse-) –områder etc. Projektbeskrivelsen bør have fokus på hvad der virkelig skete i elevens individuelle læringsbiografi.
3. Elevens selvbedømmelse indeholder:
  • tilbageblik: Hvad var min plan, og hvad skete der?
  • refleksion: analyse af oprindelige forventninger, planer og handlinger, helst set fra forskellige vinkler.
Her er der fokus på et tilbageblik på selve læringsprocessen, som fører til en refleksion af elevens aktivitet.
4. Eleven giver en evaluering i det omfang han/hun formår det. Især elever der går ud af skolen efter 12. klasse, opfordres og opmuntres til give deres egen evaluering. Til den skal føjes tidligere feedback fra andre evaluatorer (lærere, projektledere etc.), som eleven eventuelt ikke er enig i. I alle tilfælde skal hver evaluator give en udtalelse, som kan give udtryk for enighed, være en supplerende kommentar, kan være en selvstændig evaluering eller en kombination af alle ovennævnte muligheder.

Evalueringen omfatter:

  • en beskrivelse af den dokumentation evalueringen er baseret på
  • bedømmelseskriterier
  • en beskrivelse af de evner der er konstateret
  • en kompetencebeskrivelse, for så vidt som eleven er indforstået og medvirker i processen
  • elevens fremblik med konklusioner om hvad projektet indebærer af muligheder for fremtidige aktiviteter.
Evalueringen bør afspejle kvaliteten af elevens aktiviteter og præstationer og bør være så pålidelig, sammenlignelig og gennemskuelig som muligt. Evalueringsprocessen omfatter mundtlig og skriftlig feedback og sigter mod at få et levende og flerdimensionelt billede, således som det kan opnås ved brug af triangulering
5. Formelle aspekter:
  • elevens fulde navn, fødselsdato og -sted, klasse
  • skolens navn
  • skoleår og dato
  • elevens underskrift under bedømmelsen
  • anden evaluators (lærer, vejleder) underskrift under evaluering
  • skolens stempel og underskrift af en repræsentant for skolen, som førstskriver under når alle ovenfor nævnte kriterier er opfyldt.
Læreren eller vejlederen sikrer sig at certifikatet er udfyldt korrekt og indeholder alle karakteristika og underskriver evalueringen. Certifikatet underskrives også af en officiel repræsentant for skolen, som drager omsorg for at alle formelle aspekter er på plads.

The general aim of the EPC project and the Comenius EPC Partnership in particular was to develop a pedagogical tool.