Hvad er en portfolio?
Grundlæggende bemærkninger:
- Navnet ’portfolio’ kan betegne et dokument eller en dokumentmappe indeholdende materialer såvel som en metode eller et ideal.
- Portfolie-konceptet kan være vanskeligt at forståisær hvis man ikke har prøvet at arbejde med portfolio; portfolio betegner både proces og produkt, vej og mål, værktøj og værktøjskasse, metode og princip.
- Begrebet ’portfolio’ bruges både i undervisningsmæssig og erhvervsmæssig sammenhæng.
- Portfolio handler om research, dokumentation og evaluering.
- En portfolio fokuserer opmærksomheden i to retninger:
a. mod den person der fremstiller en portfolio(-mappe)
b. mod den person som portfolioen skal præsenteres for
Nogle termer
Portfolie-mappe | en hvilken som helst mappe som indeholder ”...en målrettet samling af elevarbejder, som viser elevens indsats, fremskridt og præstationer på et eller flere områder...”
Portfolio | Hvis papirerne og det øvrige indhold i portfolie-mappen er hæftet eller indbundet, taler man almindeligvis om en ’portfolio’. Når en elev taler om ’min portfolio’, menes som regel en indbunden, boglignende form for portfolie-dokumentation.
Portfolio-dokument | ethvert dokument som eleven har udvalgt til at være en del af hans/hendes portfolie-mappe (portfolio).
Portfolie-certifikat | et autoriseret dokument som certificerer det eleven har præsteret i sit portfolio-arbejde.
Portfolie-certifikat-mappe | en mappe som specielt indeholder certifikater.
Portfolie-standarder | alle standarder som definerer grundlæggende krav til alle dele af portfolie-arbejdet og dermed giver en grundlæggende kvalifikationsramme for portfolie-arbejdet.
Portfolie-kriterier | alle kriterier som er udviklet og fastlagt på baggrund af standarder, deriblandt elev-medvirken med henblik på kvalitetskontrol.
Portfolie-metode | en metode til at dokumentere og bedømme en elevs læringsproces og/eller læringsudbytte på grundlag af portfolioprincipper (se afsnit B).
Portfolie-dokumentation | Enhver form for materialesamling der dokumenterer en elevs læringsproces og/eller læringsudbytte.
Portfolie-præsentation | Eleven giver en mundtlig fremlæggelse af sin portfolio-dokumentation eller sit portfolio-arbejde.
Portfolie-eksamen | Enhver form for eksamen som bruger portfolio-dokumentation som vidnesbyrd om og bevis på en elevs præstationer; en portfolio-eksamen består normalt af tre skridt:
-
Eleven fremstiller en portfolio, som skal vurderes, bedømmes (evt. med karakterer) og kommenteres af læreren eller en repræsentant for en særlig eksamens-myndighed på grundlag af portfolie-kriterier.
-
Eleven giver en mundtlig fremlæggelse af sin portfolio med fokus på de emner som portfolien handler om, og som eleven har valgt; portfolie-præsentationen vurderes, bedømmes (evt. med karakterer) af læreren eller en repræsentant for en særlig eksamens-myndighed på grundlag af portfolie-præsentations-kriterier.
-
Eleven besvarer spørgsmål vedrørende portfolien fra eksaminatorerne eller fra tilhørerne; denne disputation bedømmes på grundlag af ’portfolie-disputations-kriterier’.
NB: Ved denne særlige eksamensform, som benytter portfolie-kriterier, bliver fordelene ved et paradigmeskift tydelige..
Portfolie-evaluering | enhver form for evaluering på grundlag af portfolie-arbejde; det kan dreje sig om en elevs specielle portfolie-dokumentation (portfolio) med henblik på eksamen eller kvalificering eller om at evaluere enhver form for proces eller produkt der har brugt portfolie-metoder.
Portfolie-anvendelse | enhver form for anvendelse der bruger portfolie-certifikater ellermapper.
Portfolie-bedømmelse | bedommelsen af en elevs læringsproces og læringsudbytte på grundlag af enhver form for portfolie-arbejde ellerdokumentation.
Portfolie-opgave | enhver form for opgave der benytter portfolie-metoder.
Portfolie-projekt | enhver form for projekt som muliggør en portfolie-bedømmelse, og som benytter portfolie-metoder.
Portfolie-arbejde | alt arbejde som står i sammenhæng med at fremstille en portfolio, portfolie-mappe eller portfolie-dokumentation, dvs. som har at gøre med at planlægge, designe, introducere, præsentere, bedømme, evaluere, fremme, demonstrere og dokumentere alle former for undervisningsog læringsprocesser og læringsudbytte som sker på grundlag af portfolie-metoder.
A. Definition af portfolio:
”En portfolio er en målrettet samling af elevarbejder, som viser elevens indsats, fremskridt og præstationer på et eller flere områder. Samlingen involverer at eleven har været med til at udvælge indholdet, og den indeholder kriterierne for udvalget, kriterierne for bedømmelses-merit samt dokumentation for elevens selv-refleksion.” |
B. Nogle beskrivende elementer der er typiske for portfolio:
a. Valg:
Eleven vælger individuelt
- emnet for sit (research-) arbejde
- de metoder og procedurer han/hun vilbruge
- hvad der skal med i samlingen
- hvad der skal vælges fra samlingen og lægges i portfolien
- portfolie-dokumentationens og præsentationens struktur og design
b. Dokumentation:
Elevens dokumentation
- I. er normalt skrevet på papir (endnu)
- II. kan være skrevet på CD, DVD eller som et digitalt doc.
- III. bør indeholde billeder og/eller andre visuelle elementer
- IV. indeholder billeder af håndværksmæssigt fremstillede genstande
- V. følger de æstetiske kvalitetskriterier som gælder for alle portfolier. Listen over disse kriterier formuleres af elever og lærere i fællesskab
c. Selvbedømmelse:
Elevens bedømmelse indeholder
- tilbageblik: hvad var planen, hvad skete der virkelig, under hvilke omstændigheder? Hvad blev der opnået?
- refleksion: analyse af planlægning og handlinger fra forskellige synspunkter: Hvad gjorde jeg? Hvordan gjorde jeg det? Sammen med hvem? Hvorfor? Hvad lærte jeg? Hvordan lærte jeg? Hvilke færdigheder kunne jeg have brug for at lære eller forbedre?
- evaluering: Udover tilbageblik og refleksion bør eleven have en kvalitetsanalyse med i sin portfolio, hvor han/hun analyserer det han/hun har planlagt og opnået i forhold til indsats, fremskridt og strukturering af tid: Hvilken værdi har udbyttet af projektet? Var mine mål og mit metodevalg realistiske? Ændrede jeg dem under forløbet? Hvilket vidnesbyrd giver mit læringsudbytte om viden, færdigheder og holdninger såvel som kompetencer.
d. Fremmedevaluering:
Udover elevens egen bedømmelse indeholder portfolien
- dokumentation af feedback og bedømmelse fra læreren, udvalgt af eleven
- klassekammeraternes respons eller anden ekstern bedømmelse, udvalgt af eleven
- en ekstern bedømmelse med karakterer eller andre indikatorer med henblik på sammenlignelighed, hvis eleven vælger dette eller det kræves af den godkendende myndighed
e. Participation:
Eleven skal medvirke
- til at udvikle og bestemme kriterierne for portfoliens obligatoriske og frivillige dele
- til at udvikle og bestemme kvalitetskriterierne for portfolie-arbejde
- i tilbageblikket på processen, sammen med klassekammerater, lærere og andre
- i processen omkring den mundtlige præsentation af portfolien
- i feedback-processen ved den afsluttende evaluering
f. præsentation:
Eleven præsenterer sin portfolio mundtligt
- i timen
- på et møde med overbygningen
- på et lærermøde
- ved en månedsfest
- på en kunstudstilling
- ved en årsopgave-fremlæggelse
- ved et festligt arrangement på skolen
g. Fremblik:
Eleven ser måske muligheder for forbedringer med hensyn til
- indhold
- metoder
- rammer
- præsentation
- læringsudbytte
|
C. Eksempler på portfolie-typer:
(fra et udvalg på over 30 typer, her opstillet efter hvad de skal bruges til):
a. til et bestemt formål:
- præsentations-portfolio
- dokumentations-portfolio
- illustrations-portfolio
- bedømmelses-portfolio
- portfolio vedr. erhvervsmæssig udvikling
b. til at dokumentere kvalifikationer:
- sprog-portfolio
- kompetence-portfolio
c. for et bestemt tidsrum inden for en længere lærings-periode:
- indgangs-/udgangs-portfolio om forudsætninger/udbytte
- før/efter et bestemt tidsrum
d. for et bestemt lærings-/ undervisningsmiljø:
- projekt-portfolio
- hovedfags-portfolio
- praktik-portfolio
- lektions-portfolio
- opgave-portfolio
e. for specielle præsentationsmedier:
- elektronisk portfolio
f. for en speciel lærings-periode
- opsamlende (skole-)portfolio
- fremskridts-portfolio
- årlig tilbagebliks-portfolio
|
D. Portfolie-arbejde består i princippet af fem skridt:
a. materialesamling
b. udvalg
c. refleksion
d. præsentation
e. fremblik |
E. Portfolie-metoden betoner:
- læring og undervisning i dialog
- udvikling og anvendelse af en livlig feedback-kultur
- elev-participation
- elevens personlighed
- større fokus på hvordan en elev lærer, end på hvad der undervises
- indsats, fremskridt og præstationer frem for mangler
- beskrivende frem for skalamæssig bedømmelse
- hensyn til ikke-formel og informel læring
- opnåelse af kompetencer (fx sociale og personlige kompetencer), som rækker videre end færdigheder, viden og holdninger
- forstærket og gensidigt samarbejde mellem kolleger
- paradigmet livslang læring
|
F. Fordele ved portfolie-arbejde:
a. elever som
- kan tage et initiativ
- kan tage ansvar for sig selv og deres klassekammerater
- kan opleve at indgå mere og mere i teamwork
- kan praktisere samarbejde og dialog
- lærer at lære effektivt
- lærer selvbedømmelse
- kan lære at dokumentere og præsentere eget arbejde på en egnet måde
- oplever muligheden for at integrere ikkeformelt og informelt læringsudbytte i deres formelle læringsproces
- bliver mere og mere bevidste om deres
kompetencer
- i højere grad oplever at kunne være
stolte af det de gør og opnår
b. lærere som
- lærer at se hvordan en elev lærer
- kan gøre erfaringer med hvordan deres vejledning i undervisningen virker, idet de kommer i tættere kontakt med eleverne med hensyn til deres indsats, fremskridt og præstationer
- kan bedømme elevernes læring og fremskridt hyppigere og mere præcist gennem dialog-processen
- kan føle sig beriget ved elevernes voksende autenticitet
- lærer mere om elevernes personlighed
- har bedre muligheder for at hjælpe, opmuntre og vejlede svage elever
- har bedre muligheder for at motivere begavede elever
- bliver præsenteret af eleverne for nye emner og områder, som de indtil da ikke har haft inde i læreplanen
- samarbejder tættere med deres kolleger
- kan udvikle deres evne til åben dialog
|
G. Sidegevinster ved portfolie-arbejde:
(positive især i forbindelse med hyppige præsentationer årlige, halvårlige, en gang i kvartalet):
a. for elevens vedkommende:
- større selvtillid
- større bevidsthed om andre lærings-partnere klassekammerater, lærere, forældre
- større autenticitet når læringsudbytte præsenteres
- større tillid til lærerens indsats
- større tillid til lærernes og klassekammeraternes integritet
- bedre bedømmelse af egne styrker og svagheder
- større motivation for at gå i skole og lære
- en stærkere følelse af fællesskab
b. for lærerens vedkommende:
- en stærkere følelse af ansvar og tilfredshed i sit arbejde
- større bevidsthed om elevens individuelle udvikling
- større tillid til elevens indsats
- bedre muligheder for at bedømme effektiviteten af egen undervisning
- tættere samarbejde med kollegerne VI. mere indholdsrige forældrekonsultationer
- større motivation for at gå i skole og undervise
- en stærkere følelse af fællesskab
c. for forældrenes vedkommende:
- større tillid til lærerens evne til at forstå og bedømme eleven efter fortjeneste
- større tillid til elevens indsats og præstationer
- større tillid til skolens evne til at organisere læreprocessen effektivt
- mindre frygt for at eleven ikke lever op til det der forventes
- større tillid til elevens fremtid, selvom noget ikke skulle lykkes for ham/hende
- større sikkerhed for at eleverne bliver vejledt og guidet individuelt og i forhold til deres behov
- større tillid til at eleven udvikler sig i overensstemmelse med sine evner, begavelser eller eventuelle handicap
- en stærkere følelse af fællesskab
d. for skolens vedkommende:
- forældrekonsultationer kan blive mere indholdsrige
- konsultationer mellem lærere kan blive mere indholdsrige
- administrationen kan blive mere effektiv
- mere synlighed i det omgivende samfund
- en stærkere følelse af fællesskab
|
H. Risici ved portfolio-arbejde:
a. Portfolio kan misbruges hvor de ovenfor nævnte principper tilsidesættes, enten på grund af utålmodighed, uvidenhed eller bare misforståelse. I sådanne tilfælde kan læreren bruge den (’moderne’) betegnelse portfolio for almindelig kateder-undervisning uden at arbejde med den egentlige idé (’platitude-portfolio’). b. Hvis portfolio bruges i eksamens-øjemed, kan det føre til et krav om og en overdreven fokus på standardisering, i modstrid med de diversificerende aspekter af valgprincippet (’standardiseret portfolio’).
c. Portfolio kan blive for krævende for eleverne hvis alle lærere ønsker at bruge portfolio til alle formål hele tiden (’overkill portfolio’)
|
|
„Portfolier er lige så forskellige som de børn der laver dem, og som de klasseværelser de befinder sig i.“
Paulson et al. 1
|