Kompetencer gennem læring
Læring forstås her i relation til følgende udsagn:
- Læring kræver aktivitet. Læring er en fundamental del af det at være menneske.
- Læring er en kontinuerlig proces, hvor man sammenligner hensigten med det man opnår.
- Et naturligt aspekt af læring er at man kan gøre fejl og misforstå noget, eller at noget mislykkes. Det er nødvendige elementer af læring. Læring viser bestræbelsen på at forbedre indsatsen for at opnå et højere præstationsniveau.
- Lærerens stræben efter at eleverne skal arbejde fejlfrit, idet han/hun ’straffer’ for fejl og mangler, forhindrer i virkeligheden læring.
- Refleksion er nødvendig for at kunne sammenligne. Ingen læring uden refleksion.
- Alt efter alder, modenhed og omstændigheder rækker refleksion fra en relativt ubevidst efterligningsproces (en slags spejling) over en halv-bevidst proces, hvor man funderer og dagdrømmer, til en fuldt bevidst refleksion, som typisk indbefatter:
- tilbageblik på målsætningen og spørgen ind til hvad man har opnået
- refleksion af omstændighederne og den sammenhæng aktiviteten fandt sted i, og
- evaluering af processen og præstationsniveauet.
- Det første skridt for at lære at lære [6] er at blive bevidst om processen ved at reflektere over den. Portfolio er designet til at lære eleven at lære (og at lære læreren at vejlede og træne eleven i at gøre det).
- Læring er en individuel proces. Den kan ikke standardiseres eller normeres. ’Chancelighed’ kan ikke betyde at alle elever skal lære det samme på samme tid, i samme tempo og af samme grund. Læring betyder at eleverne skal have en chance for at udvikle deres egen lærings-strategi. Dette er også et element i portfolie-arbejdet.
|
„Portfolie-junglen er et spændende sted, hvor elever og lærere kan dyrke overlevelsestræning og perfekt til at lege gemmeleg.”
(T. Koch)
|